Tre hyggelige telte

Vores tre glamping telte er alle let møbleret og hyggeligt indrettet til at danne rammen for dit besøg. Teltene er standard redt op til 4 personer, og efter aftale kan der yderligere redes op til 2 ekstra personer i hvert telt.

To telte omfavnes af vores frugtplantage, og når kirsebær, blommer, pærer og æbler er modne, vil du kunne forsyne dig af de friske frugter lige fra teltet.

Det sidste telt ligger lidt mere afsides med en fantastisk udsigt til de åbne marker. Her vil du få frit udsyn til de åbne vidder, og kunne sige godnat til vores to hygge-heste der har fold lige op til teltet.

I alle tre telte får du en fantastisk nattesøvn i de lækre springmadrasser omfavnet af det blødeste Muslin-sengetøj af økologisk bomuld fra “We call it love“.

Til hvert telt er der et bålfad og brænde ad libitum. Vi har sørget for grill og udendørsmøbler – du skal faktisk kun medbringe din mad og drikke, så er du klar til at dit ophold hos os.

Klik på hvert telt og se flere billeder inden du beslutter dig for et ophold hos os.


Telt “Aqua” – her kommer du tættest på thekøkkenet. Du vil opleve at Guldsmedene summe henover dammen som støder op til teltet.

Telt “Terra” – ligger i skyggen af et stort træ, men sol er der masse af, hvis du tager turen igennem vores lille læhegn til en hyggelig udsigtspost med kig udover markerne og til kirketårnet i Viby.

Telt “Silva” – er vores mest ugenerte telt. Her vil du være lidt længere væk fra thekøkken, vand og kaninfarm, men med fuld udsigt over markerne.
De nærmeste “naboer” er vores to hyggelige heste som måske kigger forbi for at hilse på.