Oplev området

Hindsholm er i sig selv en perle med en række muligheder for oplevelser i området.

Kort til området ses her med forslag til gåture i området.

Se inspiration nedenfor. Klik på billederne for yderligere information hvor tilgængeligt.

Landsbyerne “Måle” og “Viby”
I de to hyggelige landsbyer får du et “flash back” til gamle dage. Her er masse af landsbyidyl med historisk bindingsværk og stråtækte huse. En gåtur gennem landsbyerne får pulsen ned og smilet frem.

Syberg Kvæg
Oplev de flotte skotske højlandskvæg hos Syberg Kvæg. Der er kvægsafari, gårdbutik og forskellige aktiviteter, der løbende bliver arrangeret.

Fjord og Bælt
Fjord&Bælt er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution med vores magiske hav i fokus. Deres mission er at inspirere til bevarelse af naturen omkring os gennem oplevelse, fascination og forståelse.

Johannes Larsen museet
Johannes og Alhed Larsen skabte ikke alene en malerisk ramme om deres liv, men tillige et gæstfrit mødested, der satte sit præg på dansk kunst og kultur. Besøg et levende kunstnerhjem fra begyndelsen af forrige århundrede.

Ladbyskibet
På Vikingemuseet Ladby bringes vikingernes historie til live ved at genskabe vikingernes landskab, deres skibe og bygninger. Deltag i spændende aktiviteter og oplev skiftende udstillinger om vikingernes verden.

Great Northern Golf og Spa
Great Northern golf og Spa er verdensklasse beliggende i naturskønne Kerteminde. Her får du en imponerende flot golf-oplevelse (forudsat handicap), en lækker Spa oplevelse og udsøgte retter i restauranten.

Fyns Hoved
Fyns Hoved på spidsen af Hindsholm er et sandt overflødighedshorn af naturoplevelser. Med den imponerende Baesbanke i hovedsæde kan I her opleve et mangfoldigt dyreliv, installationer fra 2. verdenskrig og ældgammelt istidslandskab. Lige til en frisk tur på cykel på kun 15 km fra campingpladsen.

Kalhave-skoven
Tæt på Hesselgaard Glamping ligger Kalhave-skoven. Ligegyldig hvilken årstid I kommer på kan den nydes. Se anemonerne i foråret, byg en hule om sommeren og pluk brombær om efteråret. Skoven er en del af en dejlig gåtur på 2,5 eller 5 km.


Gode spisesteder

Restaurant Kirkeladen
Den gamle kirkelade fra omkring 1500 tallet, indbyder til en hyggelig og af­slappende atmosfære overfor sine gæster.

Vaffelhuset
Vaffelhuset i Trollegade er den ultimative is-oplevelse. Duften af de friskbagte vafler lokker i hele Kerteminde bymidte og alene køen udenfor butikken siger alt.
Du får ikke bedre is andre steder!
Har du mod på den helt store “Kerteminde Special” ?

Røgeri Hindsholm
Røgeriet fremstiller udelukkende varer af ypperste kvalitet, med henblik på at levere til førende danske gourmet restauranter. Ligger kun 3 km gang gennem skoven fra Camp Hverringe. Røgeriet har både gårdbutik og trattoria.

Fynshoved Café og gårdbutik
I hyggelige omgivelser finder du Fyns hoved Café & Gårdbutik, med et udvalg af hjemmebagte kager, enkle frokostretter og kød fra vores egne naturplejedyr Fynshoved Galloway oksekød og Fynshoved lam.

Ristorante Firenze
Restaurant Firenze er en hyggelig familieejet restaurant. Den ligger i hjertet af den fantastiske havneby Kerteminde.

Lulus Cafe
Indrettet med henblik på, at kaffe, vin og andet godt der kan nydes i afslappede og hyggelige rammer, og med en formidabel udsigt til Kerteminde fjor.

Rudolf Mathis
Restaurant Rudolf Mathis er en eksklusiv gourmet restaurant fyldt med atmosfære beliggende i det særlige fiskermiljø i hjertet af Kerteminde. Her får du forkælelse som sent glemmer.

Restaurant “EAT”
På Great Northern Golf & SPA kan restaurant “EAT” opleves til både frokost og middage. Restauranten tilbyder Dansk-fransk kogekunst, udsøgte vine og uhøjtidelig personlig betjening med omtanke i højsædet.

Kaffehuset, Johannes Larsen Museet
En vigtig del af et besøg på Johannes Larsen Museet er et besøg i den hyggelige café, Kaffehuset. Herfra er der både udsigt ud over Storebælt og til haven.